
Vi lejer vi en romslig hytte ved Trondheim og i sommerlig stemning, vil vi søge at nå vores egen indre kerne fysisk og spirituelt. Formålet er at kende sig selv bedre, rumme mere lys, glæde, alvor, leg og indre liv samt være i stand til at lyse mere ud i verden.
Med udgangspunkt i vore chakra og chakraets kropslige område, undersøger vi forskellige temaer, der kan være med til at bevidstgøre vore indre ressourcer og bringe mere indre styrke ud i dagliglivet.
Kontakten med vores eget selv vil være et gennemgående tema, hvor vi søger mere og mere at mærke sjælen og sjælens kraft, kærlighed og virketrang.
Kroppen er vores bedste ven og vejviser, og vi vil søge at bruge kroppen til selvforståelse og bevidstgørelse af forskellige relations-mønstre. Det gør vi gennem fri bevægelse, parøvelser og reflektion.
Vi vil også bruge kropslig centrering og afgrænsning som et pejlemærke for at mærke dette psykisk.
Om morgenen mellem 8 og 9 tilbydes yoga og afspænding.
På kurset vil du få mulighed for at give og modtage hjertehealing. Det er naturligvis frivilligt at prøve at give. Hjertehealerskolens kursister vil på 4.dagen stille sig til rådighed med denne healing.
Kurset indeholder en stilledag, hvor vi ikke taler, men forsøger kun at forholde os til det der sker i vort indre.
Raw-food er lækker frisk føde der renser kroppen. Det er et tilbud der letter kroppen og giver mulighed for at komme dybere og tydeligere mærke subtile impulser.
Kursisterne tilbereder maden på skift, ligesom vi gør rent efter os på sidste dagen. På denne måde holder vi de rimelige priser.
Undervisere: Karin Børsting, Rigmor Strømmen samt enkelte tilbud fra Hjertehealerskolens kursister.
Priser: Uden overnatning: 2500 kr. Med overnatning: 2900 kr. Ekstra overnatning: 100 kr. pr nat. Giv besked om frokost.
Raw-food: 650 kr. Deltagelse i rawfood-menuen er frivilligt.
Undervisningen foregår fra kl. 8-9 (morgenyoga),10-13, 15-18 og 19-ca. 21. Med dette håber vi at give tid til at slappe af og gå ture i den smukke natur.
Onsdag startes kl. 10 og søndag slutter vi kl. 15.
Tilmelding helst inden 8. juni til Rigmor Strømmen:info@nordensstjerne.com